Curly Girl-metoden

Er du Curly Girl?

Og har også du svært ved at finde rundt i junglen af Curly Girl produkter og ingredienser?

Så er du kommet det rette sted hen!

Vi har nøje udvalgt og checket alle de produkter du finder herunder, så du ikke behøver at checke ingredienser.

Shop Curly Girl produkter nemt og trygt hos os!

Filtrér
Brand
Brand
43 resultater
Produkttype
Produkttype
43 resultater

Sådan kommer du i gang med Curly Girl-metoden

Krøllet hår har ikke godt af produkter med silikone, udtørrende alkoholer og skarpe sulfater. Vores erfaring er, at håret bliver fedtet, hvis ikke første gang så i hvert fald med tiden, når man kun anvender co-wash. Derfor anbefaler vi og omtaler vi kun low-poo, dvs. sulfatfri shampoo.

"Sidste hårvask" kalder vi "første hårvask". Det anbefales andre steder at man til den sidste hårvask bruger en sulfatholdig shampoo, men vi vil helt klart anbefale at du allerede her bruger en sulfatfri shampoo. Det vil tage 3-4 hårvaske at få gammel kemi og sulfater ud af håret, men på den måde er du sikker på at en sulfatholdig shampoo ikke eventuelt blot lægger et nyt lag af silikone på dit hår, som disse sulfatholdige shampooer også tit indeholder.

 

Trin 1 – Vask med low-poo.

Fremover, når du skal vaske dit hår, skal du bruge en low-poo-shampoo, som du skal bruge i stedet for en almindelig, sulfatholdig shampoo.

 

Trin 2 – Pleje med balsam, eller conditioner som det også kaldes.

Når håret er blevet renset med en low-poo, er det tid at komme pleje i håret i form af en plejende balsam. Det vil gøre dine krøller bløde og lækre – og være med til at minimere kruset hår og filtrede totter.

Et vigtigt tip er, at kramme vandet ud af håret med en bomulds-T-shirt eller et mikrofiberhåndklæde inden du kommer den plejende balsam forsigtigt i håret med fokus på længderne og spidserne. Når du krammer vandet ud af håret, så kan håret suge balsammen til sig, og du får derved det bedste ud af balsammen, og kan nøjes med at bruge meget mindre produkt. Den skal have lov at sidde og trække i 3-5 minutter, før den skylles ud igen.

Når du efter vask og pleje af håret skal have det tørret, kan det anbefales ikke at bruge et almindeligt bomulds håndklæde. Kram håret tørt med en blød bomulds t-shirt eller et mikrofiber håndklæde i stedet for, da det vil reducere kruset hår i forhold til et normalt håndklæde og give mere definerede krøller.

 

Trin 3 – Styling

Efter håret er blevet vasket og plejet, er det tid til at style det. Curly Girl-metoden fokuserer på at lade håret tørre naturligt i stedet for at bruge en føntørrer. Da føntørring nemt vil resulterer i fimrer-hår og krus. Det er vigtigt at bruge stylingprodukter, der er fri for silikone og udtørrende alkoholer, for at opnå det bedste resultat.

Du kan bruge en leave-in conditioner/balsam eller en stylingcreme for at give krøllerne definition og holde på fugten. For at give mere hold og definition til krøllerne kan du bruge en gel eller en mousse, som også vil hjælpe med at reducere frizz og kruset hår. I fint hår kan du bruge en Leave-In balsam der er speciel til fint hår, eller en gele - pas dog på med tunge krøllecremer, da de kan tynge fint hår. Du kan også prøve at lave fingercoils eller twistouts for at skabe mere strukturerede krøller.

Trin 4 – Vedligeholdelse

Det er vigtigt at vedligeholde dine krøller med regelmæssig vask og pleje for at holde dem sunde og smukke. Det er ikke nødvendigt at vaske hver dag, faktisk er det for de fleste en fordel da krøllerne i løbet at ikke-vaskedage sætter sig og former sig. Vi anbefaler at du på ikke-vaskedage eventuelt prøver at kramme lidt vand i håret om morgenen.

Du kan også bruge en dybdeplejende hårkur en gang om ugen eller efter behov for at give ekstra pleje og næring til håret. En hårkur kan være fugtgivende eller genopbyggende med mineraler og proteiner. Undgå at børste håret når det er tørt, da det vil give kruset hår og skade krøllerne. Brug i stedet en bredtandet kam eller dine fingre til at rede håret forsigtigt igennem, når det er vådt og fyldt med balsam.

Sammenfattende, Curly Girl-metoden er en hårpleje metode, der fokuserer på at pleje krøllet hår ved at undgå skadelige ingredienser og ved at tilføre nærende pleje. Ved at følge metoden kan du opnå smukke og velplejede krøller, der er sunde og glansfulde.