Shampoo
- 1
- 2
Når det kommer til shampoo kan det være virkelig uoverskueligt at vælge den rigtige shampoo lige til dit hår. Måske vælger du derfor den din veninde bruger, den pæneste flaske, den bedste reklame eller den første og det bedste på hylderne. Og det er ærgerligt for dig, dit hår og allermest for din hovedbund. For selvfølgelig kan vi mærke forskel på når vi bruger en rigtig og en forkert shampoo. Når vi bruger en forkert shampoo kan håret fedte hurtigt, man kan få irriteret hovedbund, kløe og også bare træls eller kedeligt hår.
Økologisk og naturlig shampoo
Vi har nøje udvalgt økologiske og naturlige shampooer så du kan finde en shampoo der passer godt til dit hår.
Hvordan vælger jeg så den rigtige shampoo?
Når du skal vælge den rette shampoo er det derfor vigtigt at du kender din hårtype, de udfordringer du har og ikke mindste kender din hovedbund. Har du f eks en irriteret hovedbund, fedtet eller tør hovedbund. For alt efter hovedbundens tilstand skal vi selvfølgelig vælge forskellige shampoo.
Og ja det er nok den største misforståelse inden for hårpleje, at vi vælger shampoo efter vores hårtype og glemmer vores hovedbund. Hovedbunden er jo basen for hårets tilstand. Og det eneste produkt vi kan pleje hovedbunden med er jo netop vores shampoo. Så vælg shampoo til din hovedbund. Dine længder og spidser kan du pleje med balsam, kur og olie efterfølgende. Vælger du en shampoo til din hovedbund så vil du sikkert også mærke at din hårvask holder længere, fordi din hovedbund netop har fået hvad den havde brug for.
Hvis du efter hårvask, i lang, tørt eller behandlet hår har følelsen af at du ikke behøver balsam. Ja så kan du faktisk være ret sikker på at din shampoo indeholder silicone eller anden overfladebehandling. Det der sker er at silicone pakker hvert hårstrå ind i et tynd lag og det giver brugeren følelsen af at håret er sundt, let at rede ud og velplejet. Men silicone er udtørrende og har bare lagt et unaturligt lag på hårstrået og ikke plejet håret den mindste smule.
Fedtet hår og evt skæl
Måske du har tendens til fedtet hår evt med skæl og skal have en shampoo, der renser hovedbunden og nedsætter talgproduktionen. Øget talgproduktion er årsag til fedtet hovedbund og hår. Så hvis du lider af fedtet hovedbund er det også vigtigt at du ikke trykker og masserer din hovedbund når du vasker hår, da dette kan øge talgproduktionen yderligt. Bare fordel shampoo blidt rundt på hovedbunden med flad hånd.
Tør skæl og tør/sensitiv hovedbund
En hovedbund med tør skæl, eksem volder mange problemer. Det kan både klø og irriterer og eller ikke mindst drysse ned på dit tøj. En hovedbund med disse udfordringer kræver nænsom pleje - i modsætning til hvad de fleste tror om specielt tør skæl. Vælg en mild shampoo, der er rettet mod sensitiv hud, som genopretter balancen i hovedbunden og hjælper med at pleje og beskytte den tørre og irriterede hovedbund.
Tørt hår
Eller måske har du et helt klassisk tørt hår og ingen problemer med hovedbunden. Rigtig mange kvinder døjer med netop tørt hår, det kan være fordi det er langt, krøllet, farvet og eller fordi du har brugt udtørenede shampoo, balsam (feks med sulfater eller silicone). Her er fugt og proteiner vigtigt, her skal håret fugtes og genopbygges, så du igen kan få en smuk glans. Et farvet hår er ofte også et skadet og tørt hår og skal også have massere af fugt og proteiner og eller genopbyggende mineraler.
Shampoo junglen
Shampoo er ikke bare shampoo. Der findes mange udgaver af dette produkt, med duft, uden duft, flydende, faste, øko og desværre også stadig massere af shampooer med sulfater som er en meget udtørrende ingredienser for hår og hovedbund men en billig ingrediens at bruge for producenten. Sulfater får shampooen til at skumme en masse, og så føler forbrugeren at ‘det her er en god shampoo’. Heldigvis kommer der flere og flere gode og kvalitetssikker shampooer at vælge mellem. Det er et produkt, der bruges af næsten alle mennesker, derfor skal der selvfølgelig være udgaver, som kan opfylde alle behov og ønsker.
Det er en udfordring for rigtig mange at finde den helt rigtige shampoo. Vi har alle præferencer, når det kommer til konsistens, til duft og funktion. Det er et vigtigt produkt, der er base for resten af vores hårpleje.
Bedste resultat
Du får det bedste resultat ved at forbereder dig inden du køber shampoo, hvis du ved hvad type hovedbund og hvad type hår har du f eks fedtet hovedbund og tørt hår, så vælger du shampoo til fedtet hovedbund og kan supplere med balsam eller har du tør hovedbund og tørt hår så vælger du en mild shampoo til tør og/eller sensitiv hovedbund og følger efter med en balsam.
Der findes et væld af forskellige shampoo typer også inden for hver kategori, jo bedre du kender dine krav og behov jo nemmere bliver det at vælge. Husk at et rigtigt shampoo valg er afgørende for smukt, sundt og elegant hår.
Guide
Her kan du finde gode shampooer til de forskellige typer hår og hovedbund.
Fedtet hovedbund, kort hår
Fedtet hovedbund, langt/tørt hår (følg efter med balsam)
Fedtet hovedbund, fint hår (følg efter med balsam)
Fedtet hovedbund, krøllet hår (følg efter med balsam)
- Argital shampoo til fedtet hår og skæl - booster krøller
- Soapfactory shampoobar med brændenælde
Tør eller sensitiv hovedbund, fint hår (følg efter med balsam)
- Argital shampoo til fint og blond hår
- Soapfactory Lavendel Tør eller sensitiv hovedbund, tørt hår
- Argital shampoo til normalt til tørt hår
- John Masters 2 i 1 shampoo tør og irriteret hovedbund
Normal og tør hovedbund, fint hår (følg efter med balsam)
- Argital shampoo til fint og blond hår
- Soapfactory Lavendel Tør eller sensitiv hovedbund, tørt hår
- John Masters Organic Rosemary shampoo
Normal eller tør hovedbund, tørt hår (følg efter med balsam)
- Argital shampoo til normalt til tørt hår
- Soapfactory Flower
- Lamazuna shampoobar med duft af kokos og vanilje
- John Masters Organic Evening Primrose
Normal eller tør hovedbund, krøller (følg efter med balsam)
- Soapfactory Sunny shampoobar - booster krøller
- Soapfactory Flower
- IVA NATURA Nourishing Shampoo - til tørt og behandlet hår
Normal eller tør hovedbund, fint tørt og kruset hår (følg efter med balsam)
- Argital shampoo til normalt til tørt hår
- Soapfactory Flower
- IVA NATURA Nourishing Shampoo - til tørt og behandlet hår
Brug din shampoo korrekt
Det er vigtigt at man benytter shampooen korrekt da det kan have betydning for resultatet.
Se her en general guide:
- Start med, at gøre håret HELT vådt.
- Vælg nok shampoo til, at det lige kan fordeles rundt på hovedet. Hvis håret ikke skummer eller kun skummer lidt så vask igen. Hvis du har mere end 2 dage mellem hårvask, anbefales det altid at håret vaskes 2 gange.
- Hvis du skal bruge balsam. Så klem vandet godt ud af håret evt med et håndklæde inden du fordeler balsam i længder og spidser.
Hos Ecoogco.dk har vi mange forskellige shampooer vi har udvalgt til dig. Det er fra producenter der har styr på kvalitet, effektivitet, funktionalitet og miljø. Vi synes du skal have lov at vælge lige netop den udgave, som du er vild med. Vi hjælper dig med at give dit hår og hovedbund en kærlig hånd med gode, milde og naturlige produkter.
Vi har mange års erfaring i branchen og vores mål er at tilbyde de bedste hårprodukter og har udvalg af de bedste, økologiske, naturlige, veganske og bæredygtige produkter og der kommer hele tiden flere til vores sortiment. Sådan du kan pleje dit hår på den bedst mulige måde.
Vi har samlet forskellige shampooer så du har mulighed for en optimal oplevelse og opnå det bedste resultat . Alle har de forskellige egenskaber som alle har fokus på din hovedbunds- dit hårs og DIN sundhed. Og så er er de lave med respekt for miljøet og bæredygtighed.
Lad alle få smukt hår...